Filer og billeder
Referencer i Nova er i høj grad afhængige af billeder. For at gøre arbejdet med billeder nemmere indeholder Nova en billeddatabase.
Nem styring af billeder
Billeddatabasen er opbygget som en almindelig mappestruktur, som du kender det fra Stifinder. Ved at strukturere billederne i mapper bliver de nemmere at finde og bruge, når du går i gang med at oprette referencer.
Lav en logisk struktur fra starten
En god struktur for billeder er at opdele arkivet i fagområder, og dernæst lave en mappe pr. projekt. Det gør det nemt at skabe overblik og finde frem til det rigtige.
Navngivning af billeder
Hvis du navngiver jeres billeder rigtigt, er det langt lettere at finde dem igen. En god måde er at søge efter, om sags-/projektnummeret på referencen fremgår af navnet på billedet. Så f.eks.
12345-1.jpg
12345-2.jpg
12345-3.jpg
Eller
12345-1 - Erhvervsarkivet i Aarhus.jpg
12345-2 - Erhvervsarkivet i Aarhus.jpg
12345-3 - Erhvervsarkivet i Aarhus.jpg
Fordelen ved dette er, at du så let kan fremsøge alle billeder tilhørende et specifikt projekt, når du skal bruge dem igen eller tilføje dem til referencen.

Valg af billeder til referencer
Når du vælger billeder til en reference, er det nemmest at finde de rigtige billeder, hvis du har navngivet dem med sagsnummer.